Sammen mod stalking

Introduktion

Hvad er stalking?

Stalking er en særlig type af uønsket adfærd og aktiviteter, der er rettet mod en anden person. Stalking kan fx opstå efter et brudt parforhold og på baggrund af følelsen af uretfærdighed eller vrede og forelskelse. På denne side finder du blandt andet viden om, hvordan stalking kan komme til udtryk, og hvordan man adskiller stalking og konflikt.

Kvinde kigger ud gennem gardiner

Stalking er en systematisk række af kontaktforsøg og adfærd, som er uønsket og vedvarende og som opleves grænseoverskridende og intimiderende for den udsatte.

Dansk Stalking Center

Udtryksformer

Hvordan kommer stalking til udtryk?

Stalking kan foregå på mange forskellige måder. Adskilt kan hver enkelt handling synes harmløs, men set i en sammenhæng kan kontaktforsøgene opleves frygtskabende og indgribende for den udsatte. Nedenfor er eksempler på, hvordan stalking kan komme til udtryk.

Opkald og beskeder

Uønskede telefonopkald, sms’er, mails og beskeder på sociale medier.

Hærværk og trusler

Skade på ejendele, graffiti og trusler om fysisk vold.

Gaver

Modtagelse af uønskede blomster, gaver eller varer.

Anden kontakt

Når venner eller familiemedlemmer bruges som mellemled til at få kontakt og videregive beskeder.

Digital stalking

Chikane på sociale medier, kontaktforsøg fra falske profiler, billeddeling og hævnporno.

Overvågning

At udøver opholder sig i nærheden, overvåger via GPS eller på andre måder holder øje.

Video

Gråzoner i stalking

Det kan være svært at spotte stalking. Både fordi det kan ligne normalt accepteret adfærd, og fordi der kan være gråzoner. I denne video kan du blive klogere på definitionen af stalking og på de forskellige gråzoner.

Konsekvenser

Hvorfor er det vigtigt at reagere som fagperson?

En stor del af de stalkingudsatte, der henvender sig til Dansk Stalking Center har, på grund af problemstillinger der er opstået som følge af stalkingen, været i kontakt med én eller flere myndigheder. Vi ved af erfaring, at dette fx omfatter kontakt til egen læge, politiet eller kommunen. Når de udsatte henvender sig, er det oftest den enkelte konsekvens, der er i fokus, og det kan derfor være svært at få øje på stalkingen som den bagvedliggende årsag.

Derfor er det vigtigt at have den nødvendige viden om stalking, så man som fagperson ved, hvordan man genkender det og kender til relevante måder at håndtere det.

Ung angstfyldt kvinde med hænderne på sine skuldre

Viden

Stalking er ikke konflikt

Det er vigtigt at skelne mellem konflikter og stalking for at undgå misforståelser. I en konflikt er to parter uenige om noget, og begge bidrager til konflikten gennem gensidig kontakt, beskyldninger og modargumenter.

Hvis stalking fejlagtigt betragtes som en konflikt, får de udsatte ikke den hjælp og støtte , de har brug for. I en konflikt vil man ofte forsøge at forsone parterne og fx konfliktmægle. I stalkingsager kan en sådan tilgang være direkte medvirkende til, at stalkingen forsætter og muligvis eskalerer.

Hvis du som fagperson er er i tvivl, om det du møder er stalking, kan du med fordel bruge den Tjekliste, som downloades her på siden. Derudover kan du også altid søge faglig sparring i Dansk Stalking Center. Læs mere herom her.

Tjekliste - er det stalking?

For at der er tale om stalking skal følgende kunne beskrives ved adfærden:

Hvis du kan sætte kryds ved ovenstående, er der formentlig tale om stalking. Få hjælp til at skabe overblik over stalkingen og de forskellige udtryksformer ved hjælp af tjeklisten, som du kan downloade herunder.

Download

Viden

Er det stalking, når den udsatte ikke opretholder nul-kontakt?

Nul-kontakt er en betegnelse for det, at den stalkingudsatte ikke besvarer eller på anden måde responderer på stalkingen. At der er tale om ensidig kommunikation fra stalkingudøveren, fordrer således at den udsatte opretholder såkaldt nul-kontakt.

I visse sager vil det ikke være muligt for den stalkingudsatte at undgå kontakt med stalkingudøveren. Dette vil eksempelvis gøre sig gældende i sager, hvor parterne har fælles umyndige børn. Her vil den stalkingudsatte være nødsaget til at kommunikere med stalkingudøveren for at koordinere samvær, ferier og daglige aktiviteter. I sådan tilfælde vil der på trods af, at der er stalking, være tale om saglig kontakt.

Læs mere om håndteringen af sager med børn her.

kvinde der sidder med en telefon i hænderne

Fakta

Hvor udbredt er stalking?

En omfangsundersøgelse fra 2018 viser, at op mod 100.000 danskere mellem 18 og 74 år har været udsat for stalking det seneste år. Det svarer til 2% af befolkningen. Af disse udgør 65% kvinder og 35% mænd. Størstedelen af både stalkingudsatte og -udøvere er under 40 år. Stalking forekommer dog i alle aldersgrupper.

26% bliver stalket af en tidligere ægtefælle, samlever, kæreste eller datingpartner, 42% bliver stalket af et familiemedlem, en tidligere bekendt, ven, nabo eller kollega og 32% bliver stalket af en ukendt eller fremmed, hvor udsat og udøver ikke har en relation eller kendskab til hinanden.

Cirkeldiagram der viser fordelingen af tre relationstyper mellem stalkingudsat og stalkingudøver

Podcast

Bliv klogere på stalking

I dette podcastafsnit giver videnskonsulent i Dansk Stalking Center Clara Rathnov en introduktion til stalking. Du kan blive klogere på definitionen og lære om forskellen på konflikt og stalking. Du vil også høre om, hvordan man dokumenterer stalking og få eksempler på stalkingadfærd.

Lyt til podcast
Ung med langt brun hår og brun sweater med høretelefoner på