Introduktion
Når børn er involveret
Børn kan være pårørende i stalkingsager, hvor den ene forælder stalker den anden, eller hvor deres forælder/forældre bliver stalket af eksempelvis en ekspartner eller kollega. Stalkingsager hvor børn er involverede er komplekse og kræver en anden håndtering end ved konfliktsituationer. I sager med ekspartner-stalking og fællesbørn, skal man som fagperson blandt andet være opmærksom på, at man ikke skal forsøge at mægle og bringe de to parter sammen. Læs mere på siden her.
Rådgivning
Det skal du være opmærksom på
Hold parterne adskilte
I stalkingsager hvor det drejer sig om ekspartner-stalking, og der er fællesbørn, skal man som fagperson ikke forsøge at bringe parterne sammen. Her er det vigtigt at holde dem adskilte, da man risikerer at fodre stalkingen ved fx at bruge konfliktmægling som redskab.
Ikke et udtryk for usamarbejdsvillighed
I sager med ekspartner-stalking når der er fællesbørn, er det ikke et udtryk for usamarbejdsvillighed, hvis den udsatte part ikke ønsker kontakt eller ikke vil deltage i fælles møder. Det risikerer at fodre stalkingen at bringe de to parter sammen, og det kan være ubehageligt og utrygt for den udsatte at sidde sammen med sin udøver.
Nul-kontakt mellem to forældre
Generelt i stalkingsager anbefales der ingen kontakt eller respons. Når fællesbørn er involveret, er det muligt udelukkende at have saglig kontakt omkring barnet. Det kaldes nul-kontakt og betegnes som alt, der ikke er saglig kontakt vedrørende børnene.
Usikkerhed i forældrerollen
Den bedste måde at hjælpe det involverede barn er ved at støtte forælderen i forældrerollen. Det kan du som fagperson gøre ved at støtte forælderen i at tale med barnet og ved at inddrage en tryg voksen, fx en pædagog eller lærer fra barnets daginstitution eller skole.
Forælderen kan være krisepræget
At være udsat for stalking kan være traumatiserende. Det kan medføre, at forælderen kan fremstå usammenhængende og i affekt. Mød derfor forælderen med forståelse og tålmodighed.
Ændring i barnets adfærd
Børn, der tidligere har fungeret godt i skolen og har haft gode venner, kan ændre sig i forbindelse med et stalkingforløb. Den utryghed, børnene lever med, kan betyde, at de har svært ved at koncentrere sig i skolen eller i kontakten med andre børn.
Video
Når børn er involveret i stalkingsager
Børn kan blive indirekte og direkte involveret i stalking, og det kan have store konsekvenser for deres trivsel. Stalkingsager med fællesbørn involveret er ofte også meget komplekse, fordi der kan være behov for, at forældrene skal samarbejde omkring børnene. I denne lille film får du gode råd til, hvordan du husker børneperspektivet og værktøjer til at håndtere stalkingsager med børn involveret.
Samme reaktion som ved fysisk vold
Vidste du, at børn i stalkingramte familier typisk udviser samme reaktioner som børn, der lever i hjem med fysisk og psykisk vold? Stalking kan påvirke børns kognitive, følelsesmæssige og sociale udvikling og sætte dybe spor langt ind i voksenlivet. En dansk undersøgelse har vist, at over halvdelen af børnene i undersøgelsen, hvis mødre var udsat for stalking, levede op til de diagnostiske kriterier for PTSD (Elklit et al. 2019).
Rådgivning
Det kan du gøre som fagperson
Stalkingsager, hvor børn er involveret, kan være komplekse. Der er både den stalkingudsatte forælder at tage højde for samtidig med, at barnets trivsel og sikkerhed skal tages hånd om. Derfor er det vigtigt at vide, hvilke opmærksomhedspunkter man kan have for øje.
Få sparring i Dansk Stalking Center
Der er hjælp og rådgivning at hente hos Dansk Stalking Center, hvor du som fagperson kan få sparring på en konkret sag.
Stalkingsager med børn involveret er komplekse, og ofte er det en anden håndtering og vejledning af borgeren, man skal give, end ved konfliktsituationer, hvor man typisk vil forsøge at mægle mellem de to parter.
Det vil derfor som hovedregel være et godt første skridt at kontakte Dansk Stalking Center for at få sparring af en specialiseret fagperson. Ring på telefon 60 56 73 74 eller skriv til kontakt@danskstalkingcenter.dk for at aftale et tidspunkt til en samtale med en fagperson.
Ved bekymring for udsattes og/eller barnets sikkerhed skal politiet og eventuelt krisecenter kontaktes.
Rådgivning
Få sparring på en konkret sag
Stalkingsager hvor børn er involveret kan være komplekse. Der er ofte flere forskellige faktorer, der kan være vigtige at medtænke i rådgivningen af den udsatte forælder. Hvis der fx er tale om ekspartner-stalking, hvor der er et fællesbarn involveret, er der særlige forhold omkring kontakten mellem forældrene, der skal tages højde for.
Du kan som fagperson kontakte Dansk Stalking Center for at aftale en tid til faglig sparring fra en fagperson.
Case
Bliv klogere med en case
Scenarie
Jan er til møde i Familieafdelingen, fordi hans ekspartner Stine for tredje gang har lavet en underretning. Jan og Stine har to børn sammen: Jonathan på 5 år og Laura på 3 år, som de har i en 5:9-ordning. Jan har anmodet om at blive bopælsforælder og få udvidet samværet til 7:7. Jan og Stine gik fra hinanden for et halvt år siden. De var enige om bruddet, men Jan kom hurtigt videre og fandt en ny, og det har øjensynligt gjort Stine vred. I sine underretninger beskylder hun Jan for at drikke og tage stoffer, udsætte børnene for blufærdighedskrænkelser og ikke passe deres sengetider. Familieretshuset har tidligere indhentet udtalelser fra børnenes institutioner og deres praktiserende læge, og børnene har været til børnesamtaler i Familieafdelingen. Man har ikke fundet anledning til bekymring. Børnene virker dog påvirket af skilsmissen og det dårlige familieforhold.
Samtalen
Sagsbehandleren spørger ind til, hvorfor Jan mener, at Stine nu igen har lavet en underretning. Jan fortæller, at siden han fortalte Stine om sin nye kæreste for to måneder siden, er kommunikationen mellem dem blevet virkelig dårlig og ubehagelig. Han fortæller, at Stine kritiserer ham meget, og at hun skriver mange beskeder til ham på alle tider af døgnet. Der kan være ro på et par dage, men så kommer de i stimer og veksler mellem kærlighedserklæringer og trusler/bebrejdelser. Han fortæller også, at Stine vil facetime med børnene hele tiden og bliver vred, når Jan afviser.
Sagsbehandleren spørger ind til, hvordan det går derhjemme med børnene – hvordan afleveringerne forløber, om de sover godt om natten, og om der er flere konflikter indbyrdes. Jan fortæller, at han synes, det går som det plejer, og at børnene har det godt.
Opsporing
Sagsbehandleren spørger ind til, hvordan Jan tackler de mange kontaktforsøg og ubehagelige beskeder fra Stine. Jan fortæller, at han i perioder har haft brug for at lukke ned for Stine og derfor har blokeret hende. Dette har kun gjort Stine endnu mere rasende og opsøgende. Han fortæller også, at han synes, det er rigtig svært at lukke ned for kontakten med Stine. Han oplever, at der bliver stillet krav om, at han skal samarbejde og kommunikere med Stine og hele tiden stå til rådighed for ændringer af aftaler fra Stines side. Han føler også et pres for hele tiden at skulle bevise, at han er den bedste til at facilitere samarbejdet.
Sagsbehandleren er i tvivl, om der er tale om stalking eller konflikt, men vurderer, at Jan har brug for hjælp til at rammesætte samarbejdet omkring børnene med Stine.
Håndtering
På baggrund af samtalen med Jan overvejer sagsbehandleren følgende tiltag/indsatser:
- Undlade at indkalde til fællesmøder mellem Jan og Stine
- Kontakte Dansk Stalking Center for at få afklaret gråzoner omkring stalking/konflikt og for at få sparring omkring forløbet
- Hjælpe Jan med rammesætning af samarbejdet omkring børnene med Stine. Sagsbehandleren kan vejlede Jan i at lave aftaler med Stine om, hvornår der svares på beskeder omkring børnene (fx torsdag mellem kl. 14 og 16), aftaler omkring overlevering og evt. oprettelse af en særskilt mail, som kan bruges til kontakten. Sagsbehandleren kan bruge nedenstående eksempel på en nulkontaktsbesked:
”Hej X
For at sikre god og saglig kommunikation vedrørende afvikling af forældremyndighed/samvær for (barnets/børnenes navne) er der behov for en fastsættelse af rammerne for dette. Kommunikationen vil fremadrettet foregå via denne mailadresse (indsæt mailadresse).
2 timer før og 2 timer efter samvær vil der være åbent for kommunikation vedrørende de praktiske ting omkring samværet, som eksempelvis deltagelse i fødselsdag, sygdom hos barnet/børnene og eventuel behandling af dette. Ved akut aflysning af samværet pga. sygdom eller akut behov for at søge lægevagt/skadestue, kan følgende telefonnummer bruges: XXXXXXXX.
Meddelelser med andet indhold end saglig kommunikation omkring forældremyndighed/samvær frabedes pr. dags dato.
Med venlig hilsen
X”
- Henvise Jan til Dansk Stalking Centers åbne telefonrådgivning
- Opfordre Jan til at tale med sit netværk, herunder familie, venner og arbejdsplads, om situationen
Praktisk håndtering
Anbefalinger til sager, hvor børn er involveret
Print ovenstående anbefalinger ud med denne guide, som samler de vigtigste opmærksomhedspunkter fra siden.
Podcast
Bliv klogere på stalking i børnehøjde
Hvordan ser stalking ud i børnehøjde? Det undersøger de to psykologer Tina og Anne i dette podcastafsnit. Her udlægger de børneperspektivet ud fra konkrete cases og kommer med gode råd til, hvordan man bedst hjælper børnene.
