Introduktion
Forstå udøveren
Fagpersoner, der kommer i kontakt med stalkingudøvere, kan med den rette viden og de rette værktøjer være med til at sikre, at stalkingen ikke eskalerer – og i bedste fald stopper. På denne side kan du blive klogere på det at udøve stalking og få indblik i, hvad der kan ligge bag. Du får også perspektiver på, hvad der kan motivere stalkingudøvere til at ændre adfærd og til at søge behandling eller anden hjælp.
Viden
Det ved vi om udøvere
Stalking er ikke en diagnose
Stalking er ikke en sygdom eller en psykiatrisk diagnose, men en særlig type af uønsket adfærd, der er rettet mod en anden med det formål at opnå noget specifikt og skabe en reaktion hos modtageren.
Kønsfordeling
Både mænd og kvinder kan være stalkingudøvere. Dog ses der en overvægt af mænd, som har stalkingadfærd.
Dårlig trivsel
Udøvere har det ofte meget dårligt og er i ringe mental trivsel. Flere udøvere har fx angst og depression.
Ikke en homogen gruppe
Nogle udøvere har psykiatriske diagnoser, andre lever i ensomhed eller har et misbrug, men de fleste er overordnet velfungerende personer med arbejde og netværk.
Personlige sårbarheder
For mange udøvere ligger der ofte personlige sårbarheder og psykiske udfordringer bag stalkingadfærden.
Respons fastholder stalkingen
Respons fra den udsatte er ofte det, som udøveren søger. Derfor vil besvarelser og reaktioner fra den udsatte ofte være direkte medvirkende til at fastholde og/eller eskalere stalkingen.
Video
Hvorfor stalker nogle personer?
Stalkingudøvere er ikke en bestemt type, men lige så forskellige som alle andre mennesker. For nogen udspringer stalkingen af en krænket selvfølelse efter et endt forhold. For andre er det en følelse af uretfærdighed, der driver dem ud i stalking rettet mod en institution eller en person. Og for andre igen er det et resultat af manglende sociale kompetencer og en pludselig betagelse af en helt fremmed person. For en meget lille del er stalkingen en optakt til voldtægt eller mord.
Viden
Faktorer der kan forværre stalkingen
Forskning og erfaringer i Dansk Stalking Center peger på en række faktorer, der kan være med til at forværre og forlænge stalkingen. Viden om disse faktorer kan bidrage til at øge forståelsen af udøvernes adfærd, hvilket både er relevant i forhold til korrekt rådgivning af de udsatte og til eventuelt at arbejde med udøvernes motivation til forandring.
Kontakt med den udsatte
For at forstå hvad kontakt med den udsatte betyder for en stor del af udøverne, kan man sammenligne stalking med alkoholmisbrug. Enhver form for kontakt og respons – selv den mindste og mest ubetydelige – er som det ene lille glas vin, der stimulerer misbruget og trangen til mere.
For udøveren kan alt, der minder om den udsatte sætte gang i tankemylderet om vedkommende. Måske ser udøveren en person på gaden med samme jakke som den udsatte eller måske dukker den udsattes fødselsdato op i kalenderen. Det kan være små ting, der får behovet for kontakt til at blusse op.
For udøveren kan oplevelsen af at have kontakt med den udsatte være baseret på andet end direkte kontakt. For eksempel kan det opleves som en form for kontakt, at politiet kommer hver gang, den udsatte anmelder en overtrædelse af et tilhold. Det betyder ikke, at politiet skal undlade at handle, men at du som fagperson skal være meget opmærksom på ikke at komme til at give oplysninger om den udsattes liv og eventuelle reaktioner til udøveren.
Citat
Det bliver ligesom en vane at følge med. Det er et fix, som jeg bare må have. Jeg vælger at flytte langt væk og for en stund er stalkingen der ikke. Jeg får på papiret et godt job og en ny start, men i takt med, jeg ikke trives i jobbet og ikke får holdt kontakten med min vennekreds, forsvinder den i forvejen lille vennekreds. Jeg ender med at flytte hjem til mine forældre.
Tidl. stalkingudøver
Viden
Hvad ligger bag stalkingadfærd?
Personlige sårbarheder og psykiske udfordringer
Stalkingudøvere er langt fra ens, men mange har de samme træk og problematikker. Som fagperson er det vigtigt at kende til disse, hvis man skal kunne give den rette hjælp og forebygge, at stalkingen eskalerer.
Generelle udfordringer med at danne og indgå i relationer er for nogle udøvere en sårbarhed, der er relevant at have in mente, fordi ensomhed og social isolation kan medvirke til, at de begynder at stalke. De omfattende og ofte meget pågående kontaktforsøg bliver et middel til at opnå social kontakt og etablere relationer.
Nogle udøvere har så ringe sociale færdigheder, at de stort set ikke har kontakt med andre mennesker. De gentager og retfærdiggør deres handlinger og forvrængede forestillinger om venskaber gang på gang, fordi der ikke er nogen til at modsige dem og korrigere adfærden.
Andre udøvere har tidligere haft et stort og velfungerende netværk, men vennerne og kollegerne har trukket sig, fordi situationen er blevet for ekstrem. Den sociale isolation forstærker i disse tilfælde behovet for at fortsætte stalkingen, så vedkommende kan få den udsatte tilbage, og livet igen kan blive meningsfuldt.
Problemer med intime relationer
I andre tilfælde kan der være tale om problemer med at indgå i intime relationer, som også kan hænge sammen med stalkingadfærd. Udøverens bestræbelser på at indlede, fastholde eller genoptage et parforhold er blandt de mest almindelige motiver til stalking.
For nogle er stalkingen en uhensigtsmæssig og misforstået ’scorestrategi’, som de bruger, når de ønsker at indlede et kærlighedsforhold. Disse udøvere har ofte ingen dårlige intentioner med stalkingen, selvom konsekvenserne for den udsatte kan være alvorlige.
I andre tilfælde udspringer stalkingen af et afsluttet, mislykket eller konfliktfyldt parforhold. Som fagperson skal du være særligt opmærksom på, om udøveren var voldelig i det afsluttede parforhold, og om stalkingen bruges til fortsat at true, intimidere og kontrollere den udsatte. En verserende samværssag, en nært forestående skilsmisse eller den udsattes nye kæreste er også faktorer, der kan øge risikoen for vold.
En historik med mange brud og/eller tab
Blandt nogle udøvere ses det også, at en historik med mange brud eller tab kan være en sårbarhed, der kan føre til stalking.
Det handler ofte om, at udøveren i forbindelse med brud og/eller tab ikke har formået at håndtere og bearbejde det konstruktivt, og at der derfor er opstået uhensigtsmæssige reaktioner og handlemønstre. I forbindelse med nye brud kan reaktionerne reaktiveres og føre til stalkingadfærd.
Dette aspekt er særligt relevant at have for øje, hvis en udøver for eksempel stalker flere ekspartnere. I relation til tab kan det at miste eksempelvis et nært familiemedlem også medføre en generel sårbarhed, der kan betyde, at stalkingadfærd opstår og eskalerer.
Affektregulering og tilknytningsproblemer
Generelt kan affekt være en udfordring for stalkingudøvere. De fleste mennesker har som børn lært at regulere deres følelser og håndtere dem nogenlunde hensigtsmæssigt. Har man svært ved at affektregulere, handler man typisk spontant og irrationelt på følelser, så snart de opstår. Det betyder, at man ikke kan holde ud at være i en smertefuld følelsesmæssig tilstand – som ved en brudt kæresterelation – og måske handler desperat for at komme af med følelsen.
Tilknytningsproblemer kan især være fremtrædende hos udøvere, der stalker en ekspartner. Hvis man har udviklet en sikker tilknytningsstil, kan man lidt forenklet sige, at man føler sig værd at elske. Har man omvendt udviklet en usikker tilknytningsstil, kan det betyde, at man klynger sig til andre mennesker og bryder sammen, hvis relationen går i stykker. Mennesker med en usikker tilknytningsstil har måske lært i deres barndom, at de kun får kontakt, hvis de kæmper for nærhed og omsorg. Denne strategi kan derfor blive en udfordring for udøverne og bidrage til stalkingadfærden.
Kilde: MacKenzie et al. 2008, Patton et al. 2010
Manglende impulskontrol
Impulskontrol er en evne, som mange udøvere har udfordringer med. Alle mennesker får impulser, som de aldrig fører ud i livet, fordi de er i stand til at kontrollere dem og overveje eventuelle negative konsekvenser for sig selv og andre. Impulsstyrede mennesker har nedsat evne til behovsudsættelse og til at kontrollere impulser. De handler direkte på eksempelvis vrede, lyst eller aggression, og det kan føre til forskellige former for uhensigtsmæssig adfærd.
For stalkingudøvere kan det betyde, at de handler uden tanke for hverken deres egen eller den udsattes velbefindende. Og selvom udøveren måske er underlagt juridiske sanktioner, er det ikke altid nok til at afholde vedkommende fra at reagere.
Håndtering
Anbefalinger til mødet med stalkingudøvere
Hvis du som fagperson kommer i kontakt med udøvere, kan du være med til at sikre, at stalkingen ikke eskalerer, og at de får den nødvendige hjælp til at håndtere deres svære følelser og til at stoppe adfærden. Det kan eksempelvis være ved at henvise til andre tilbud eller ved at motivere til behandling.
Podcast
Vil du blive klogere på, hvorfor man stalker?
I Dansk Stalking Centers podcastafsnit Hvorfor stalker man? fortæller psykolog Laurids Møller om, hvad der får nogen til at begynde at stalke et andet menneske. Han dykker ned i, hvem der udvikler stalkingadfærd, og hvad man kan gøre for at stoppe den.
